Tur til Rieti

Så er jeg vel ankommet til Rieti. Turen gik fra Billund og til Rom med Sterling. Jeg havde fundet ud af at den billigste vej ville være fra lufthavnet med tog til en station i Rom – og så videre med bus. De andre var kørt i forvejen, Niels og Tommy havde taget hovedparten af min bagage så der var kun pc og lidt andre småting der skulle være i bagagen. Men man kommer jo ofte i tanke om dvs. andet der kunne være rat at have med - Michael havde mailet at vandmåleren til 2A var gået i stykker – så sådan én var kommet i håndbagagen. Da jeg stod ved ind-check kiggede damen skeptisk på mig og spurte om jeg ikke skulle checke noget bagage ind – nej jeg snupper det bare med som håndbagage svarede jeg friskt. Hun ville nu gerne have det vejet – og jeg må jo erkende at vægten sneg sig noget op at. Nå jeg var nu ikke meget for at efterlade madpakken – så jeg checkede den inkl. vandmåler og dvs. andet ind og gik efter en kop kaffe sammen med Margit gik jeg hen til checket. Det kunne da ikke gå galt – jo jeg blev kaldt til side og dybt nede i bunden af min PC taske fandt de en talks skruetrækker. Den havde lagt der længe – og havde faktisk klaret turen til USA uden vrøvl – men til Rom kom den ikke. De var nok nervøse for at jeg skulle skille flyet ad inden vi nåede helt ned. På turen til Rom besluttede jeg mig for at tage en taxa fra lufthavnen til bus stationen. Flyet var forsinket ud af Billund – og jeg ville nok skulle bruge ekstra tid for at få min bagage. Flink taxa dame der ikke talte meget engelsk og uden taxameteret slået til viste lige hvor vi skulle hen – næsten. Efter en tur rundt om banegården fortalte hun overbevisende at jeg skulle gå hen til der hvor der stod tikkets og så var busserne bagved (den havde jeg luret - troede jeg) Men nej – efter en lille køs tid forklarede manden i bilet luen at jeg skulle gå ned på banegården – og hen til kiosken for at købe billetten. Det var nu ikke helt så udførligt han fortalte det – han pegede bare mod banegården, og udtalte newsstand. 4.10 € lettere stod jeg med billetten i hånden og klar til at stå på den blå bus til Rieti, son afgik 20 min sendere. Jeg havde til holdet skrevet at jeg ville være fremme ved 23 tiden, men den medbragte bus plan viste at jeg ville være der kl. 22:00. En SMS til Helmut og svaret lød at de ville hente mig, men at de lige havde sat sig til boret – så det var ikke sikkert at de var færdig med at spise til kl. ti. Da klokken var 21:35 lignede byen ret meget Rieti, - de fleste passagerer havde forladt bussen – så jeg gik op til buschaufføren med det medbragte kort af Rieti og spurgte hvor vi var. Hans engelsk var på niveau med de andre italienere jeg havde mødt – men jeg fik han gjort forståelig at jeg gerne ville af ude i nærheden af flyvepladsen. Det opgav han at forklare mig hvordan man kommer – men til gengæld tog han mig med hen til bus garagen – bad mig stige ud – og et kort øjeblik senere sad jeg i hans private bil på vej mod flyvepladsen. Helmuth var noget overrasket da jeg kl. 22:00 ringede og fortalte at jeg var på flyvepladsen. De var ikke færdig med at spise – så jeg fandt den danske lejer – en øl i Niels og Tommys køleskab og satte mig til at skrive dette.
Mvh.

Øjvind