fredag den 10. august 2007

Så lakker det mod enden

Ved Team Captain briefing her kl. 12:00 blev dagens konkurrence aflyst – og det er nu tæt på at vi har de endelige resultater.

I std. klassen er fortsat kun midlertidige resultater. Amerikaneren var landet så langt væk at de besluttede at overnatte på vejen hjem – så de er først kommet her for lidt siden.

Lejeren skal til at pakkes ned og der er farvel party i aften, og præmie overrækkelse i morgen formiddag inden vi sætter snuden hjemefter. Alle glæder sig efterhånden til at komme hjem til lidt køligere forhold.

Pt. tordner det og der er kommet lidt regn.

Der er kage til eftermiddags kaffe til alle i lejeren. Det regner af og til – og et praktisk forsøg viste at paraplyerne der blev omdelt til at beskytte mod solen – ikke kan holde til vinden her nede.

Speedy har i nattens mulm og mørke revet sig løs fra den lænke den stod tøjret ved omme bag Helmuth og Birgittes telt. Den har nok fornemmet at dens liv var i fare – og foretrak sikkerheden ude i friheden frem for den gode mad ved familien Ørskov. De danskere der i fremtiden kommer til Rieti må huske og hilse fra Helmuth og Birgitte hvis de møder Speedy. Den kan kendes ved at den ryger Kings

1 kommentar:

Anonym sagde ...

Tillykke med resultaterne alle 3.

Vi havde selvfølgelig gerne set jer alle på skamlerne, men I har været oppe mod de bedste i Verden og endda i uvante omgivelser.

Vær derfor stolte af resultaterne og kom godt hjem.

Per Wistisen